Et friskt syn på din virksomhed kan gøre en stor forskel for dens forretningsmæssige succes. Ikke mindst et objektivt syn på dine medarbejdere, som er din virksomheds hjerteblod. Derfor er medarbejdertrivsel en af de vigtigste ting på en arbejdsplads.
Som din professionelle sparringspartner tilbyder jeg rådgivning om arbejdsglæde og trivsel til både små og store virksomheder i Kastrup på Amager, i København og i resten af Danmark. Som noget helt særligt kan Akasha-healing og Soul Realignment indgå som en del af rådgivningen.
Skab medarbejdertrivsel - hvordan?
Medarbejderne er så vigtig en del af hverdagen, at det er klogt kun at have ansatte med naturlig god medarbejdertrivsel på lønningslisten. De medarbejdere, som elsker at gå på arbejde hver dag, og som bidrager til et godt flow. Men sommetider må arbejdsglæden findes frem igen – og det kan jeg hjælpe med.
Virksomhedens medarbejdertrivsel styrkes ved at have en respektfuld omgang med hinanden og ved at være opmærksom på, hvor forskellige mennesker er, og hvad der motiverer dem. Skab medarbejdertrivsel med mine værktøjer og initiativer.
Sådan skaber jeg medarbejdertrivsel
Med mig som din sparringspartner kommer vi rundt om kilderne til et godt flow i din virksomhed. Der er oftest tale om oversete detaljer, der, hvis de bliver italesat, kan lede til bedre medarbejdertrivsel på sigt.
VIGTIGHEDEN I AT SUPPLERE HINANDEN
Man skal altid passe på, at man ikke ansætter for mange af den samme slags medarbejdere. De skal helst supplere hinanden og én selv. Man kan desuden forbedre sin virksomheds medarbejdertrivsel ved at fordele opgaverne, så hver enkelt primært arbejder med det, som de er bedst til.